Nyhed

Love, Novoselic og Grohl endelig enige

Ny Nirvana-udgivelse til jul

Kurt Cobains enke Courtney Love forklarede fredag morgen i Howard Sterns radioprogram, at retssagen mellem hende og de to resterende Nirvana-medlemmer er blevet løst ved et forlig. ”I får det nye Nirvana- album til jul. Vi elsker hinanden. Vi kommer overens. Vi har ordnet det hele,” forklarede Courtney til Howard Stern, der derpå spurgte, hvorfor sagen er blevet løst. Hertil svarede Courtney: ”Masser og masser og masser af penge”.

Det vides endnu ikke om udgivelsen bliver en enkelt cd, med Nirvanas greatest hits med dertil følgende uudgivne sange, som var Courtneys oprindelige ønske. Eller et box-sæt udelukkende med uudgivne sange, som var Dave Grohl og Krist Novoselics ønske. Det meget omtalte og hypede hit-in spe ”You Know You’re Right” er i hvert fald inkluderet på den kommende udgivelse. Tidligere på året dukkede der fire små bidder af ”You Know You’re Right” op på nettet, og minsandten om ikke hele nummeret nu kan findes, i en rimelig høj kvalitet. Du kan blandt andet downloade den overrumplende ”You Know You’re Right” herfra.

Desuden kan det nævnes, at en samling af Kurt Cobains dagbøger udsendes i bogform den 4. november under titlen ”Journals”.




ANNONCE