Nyhed

Wynona på vej med toer

"Santiago", opfølgeren til sidste års "Lost Hill", ude 1. september

Den danske gruppe Wynona, der gør sig i alternative country-genren, udgiver 1. september "Santiago", opfølgeren til deres meget roste debut "Lost Hill" fra sidste forår. Gruppen fik efter en liveoptræden lovord fra en af genrens "godfathers", sangeren og sangskriveren Kurt Wagner fra Lambchop og deraf følgende opvarmningstjans på Lambchops Skandinaviens-turné sidste år.

Ligesom debuten er "Santiago" indspillet i Sverige, nærmere betegnet på en ødegård, hvilket skulle danne passende rammer om den længselsfulde tone i Wynonas musik, som ikke mindst kommer til udtryk i sangerinden Camilla Muncks melankolske stemmeføring og pedal steel-guitartonerne.

Siden sidste album er bassisten Moogie Johnson gået ud for bl.a. at spille med Lise Westzynthius, om end han stadig har en akustisk duo med Camilla Munck, der bl.a. kunne opleve ved Spot 09-festivalen i Århus i maj. Han er erstattet af Thomas Nygaard, og desuden er Jesper Andersen kommet med. I dag består Wynona således af:


Camilla Munck: Vokal
Jesper Tullin: Akustisk og elektrisk guitar, mandolin, banjo, mundharpe og loops
Thomas Nygaard: Bas, treated guitar
Tobias Lange: Trommer, Percussion
Bent Malinovsky: Pedal steel
Jesper Andersen: Harmonika, piano, hammond, wurlitzer, melodika og keys

Tracklisten til "Santiago" er som følger:
01. "After The Downfall"
02. "Three Roads"
03. "Santiago"
04. "Strange Wings"
05. "Tramontane" (instrumental)
06. "Northern Winds"
07. "In The Woodlands"
08. "Cloudy Bell"
09. "Skogen" (instrumental)
10. "The Saddest Cowboy Of Them All"
11. "Dust"
12. "Every Morning"
13. "Shooting Stars In August"


ANNONCE