Nyhed

Dave Gahan til Danmark

Depeche Mode-sangeren i KB Hallen 5. november

Efter sin veloplagte optræden på årets Roskilde Festival er Depeche Mode-sangeren Dave Gahan klar til en indendørs koncert i landet, så man kan genopleve stemningen - eller se, hvad man gik glip af. Gahans Europaturné bringer ham nemlig til KB Hallen 5. november.

Gahan udsendte tidligt på sommeren sit solodebutalbum "Paper Monsters", hvor han selv for første gang springer ud som sangskriver - oven i købet i stor stil - efter i 22 år først at have sunget Vince Clarkes og dernæst Martin L. Gores sange i Depeche Mode.

Ved koncerten på Roskilde var der både sange fra soloalbummet og godbidder fra Depeche Mode-tiden, f.eks. "A Question Of Time", "I Feel Love", "Personal Jesus" og "Enjoy The Silence", så der bliver nok lejlighed til at genhøre disse klassikere – og/eller andre sange fra Depeche Mode-bagkataloget.


Billetsalget starter på mandag 4. august kl. 10:00 fra http://www.billetmaskinen.dk , telefon 70 110 130 samt i TDC-butikkerne og Sex Beat Records.

ANNONCE