Nyhed

Waits på det store lærred

Tom Waits spiller en omvandrende sandsiger i Tony Scotts nye film "Domino"

Den altid fremragende Tom Waits har endnu en gang lånt sit mangesidige talent ud til filmbranchen. Denne gang får vi fornøjelsen af at kunne se ham i en mindre rolle i filmen ”Domino” instrueret af Tony Scott.

Filmen er en autentisk beretning om den britiske skuespiller Laurence Harveys datter, ”Domino”, der opgav en succesrig karriere som model for at blive dusørjæger. Waits, der spiller en omvandrende sandsiger, udtaler ifølge NME.com om baggrunden for, at han valgte at spille med i filmen: ”De vandt mig i et pokerspil.”

I filmen medvirker også bl.a. Christopher Walken, Keira Knightley og Mickey Rourke. Tony Scott har tidligere instrueret film som Top Gun (1986), ”The Last Boy Scout” (1991), True Romance (1993) og Enemy Of The State (1998).


”Domino” er endnu under indspilning.

ANNONCE