Den folkekære sanger og komponist er blevet indlagt til en bypass-operation
Den aldrende troubadour Sebastian, der sidste år vendte tilbage til koncertscenen efter hele ti års fravær, har fået en blodprop i hjertet og vil en af de første dage skulle gennemgå en bypass-operation.
"Det er arbejdspresset, som har sendt Knud til tælling," siger vennen og manageren Jerry Ritz til Ekstra Bladet.
Sebastian afsluttede i september i år en lang turné, hvor han ene mand med sin guitar har bibragt stor begejstring til tilskuerne ved de i alt 42 udsolgte koncerter. En af disse koncerter blev, som tidligere rapporteret på GAFFA.dk, udgivet på dvd d. 25. oktober under titlen ”Trubadurens Aften”.
Vi ønsker god bedring.





