Nyhed

Cat Stevens indspiller med Ronan Keating

70’er-idolet har droppet sin musikalske pension og vender efter 30 års fravær tilbage til rampelyset

Cat Stevens, der for en lille måneds tid siden ufrivilligt blev trukket ind i mediernes søgelys, da han på dramatisk vis blev afvist indrejsetilladelse til USA pga. sin religiøse tilknytning til islam, er nu af egen fri vilje vendt tilbage til rampelyset.

Stevens opgav for knap 30 år siden sin musikalske karriere som en konsekvens af sin konvertering til islam, men nu er han overraskende nok tilbage med et singleudspil, der meget vel kan blive et hit omkring juletid.

Den 56-årige Yusuf Islam, som han ændrede sit navn til i forbindelse med sin omvendelse, solgte i 1960’er og 1970’erne millioner af album, og denne succes vil han nu forsøge at følge op på med en genindspilning af sit 70’er-hit ”Father And Son”. Ronan Keating skal ifølge den engelske avis The Times medvirke på nummeret.


Den engelske bookmaker William Hill vurderer, at sangen har pæne muligheder for en glimrende placering på hitlisterne.

ANNONCE