Nyhed

Duran Duran til Horsens

Popkoryfæerne giver koncert i Forum Horsens den 9. december. Forsalget begynder den 30. august på blandt andet Billetlugen.

Duran Duran deltog sidste år ved åbningen af Forum Horsens, og nu vender de genopstandne popikoner tilbage til den danske stad.

Bandet giver således ifølge bandets hjemmeside koncert i Forum Horsens den 9. december, og billetter til den store begivenhed kan købes fra på tirsdag den 30. august via billetlugen, Horsens Ny Teater (75602344) og landets Fona-butikker.

Billetprisen bliver 350 kroner plus et gebyr på 18 kroner.

Duran Duran kunne sidste gang opleves herhjemme i sommer på Roskilde Festival, hvor de modtog store anmelderroser for deres show.


Se bandets hjemmeside her!


ANNONCE