Nyhed

Nyt Depeche Mode-nummer på iTunes

Den nye single fra Depeche Mode, ”Precious”, kan nu købes på iTunes lang tid før den egentlige udgivelse

Det er nu muligt at få en smagsprøve på det kommende og meget ventede Depeche Mode-album, der bærer titlen ”Playing The Angel”.

Førstesinglen ”Precious”, der først kommer i butikkerne herhjemme den 3. oktober, kan nemlig allerede nu købes hos iTunes i den færdige albumudgave. Nummeret er i denne version 4 minutter og 10 sekunder langt, mens den version, som man blandt andet kan købe på den svenske side MusicShop.se, er en noget kortere radioudgave på 3 minutter og 47 sekunder.

Hvorvidt den tidlige frigivelse af nummeret har noget at gøre med, at et råmix af singlen for nyligt blev lækket på Internettet, fortæller historien ikke noget om.


iTunes!

ANNONCE