Nyhed

Stomped opløses

Efter knap fem år har medlemmerne i det odenseanske band valgt at gå hver til sit. Koncerten på The Rock den 23. december aflyses.

Stomped fik deres gennembrud tilbage i 2003, hvor bandets kompetente metalmusik indbragte dem sejren i upcoming-konkurrencen Starfighters. Siden har bandet udgivet de to albums "...Dawn Upon You" fra 2003 og "Opening Statement" fra 2004, og mere bliver det ikke til, for nu har det odenseanske band valgt at smide håndklædet i ringen.

Opløsningen af bandet begrundes med, at bandets medlemmer har forskellige musikalske interesser og desuden har visse arbejdsproblemer.

Dette betyder, at bandets planlagte koncert på The Rock i København den 23. december bliver aflyst. Bandet nåede gennem årene at give 69 koncerter i henholdsvis Danmark og Tyskland.


Stompeds hjemmeside


ANNONCE