Gorillaz offentliggør kommende albumtitel
Det kommende album fra verdens første animerede rockband har ifølge nme.com fået titlen ”Demon Days”.
Der har været rygterne om, at det kommende album skulle have titlen ”Reject False Icons”, men bandets trommeslager Russell Hobbs har til nme.com fortalt, at denne titel blot har fungeret som en arbejdstitel – og et motto for arbejdsprocessen!
Det er forventet at Gorillaz udgiver nummeret ”Feelgood Inc.” som albummets første single i maj, hvor albummet, der skal efterfølge den sevlbetitlede debut fra 2001, også forventes at ramme en pladebutik nær dig.
Dæmonernes dag er nær!