De nu voksne amerikanske brødre i Amager Bio 10. april. Billetsalget begynder 14. februar kl. 10 på Billetnet.
Den amerikanske brødregruppe Hanson storhittede som teenagere i 1997 med "Mmmbop" og har netop udsendt deres første album i fem år, "Underneath". Med det i ryggen tager de nu voksne og unægtelig mere modne brødre Isaac, Taylor og Zac Hanson på en turné, der bringer dem til Amager Bio søndag d. 10. april kl. 20.
Første del af Hansons europæiske tour bestod af en række udsolgte akustiske koncerter, bl.a. én på The Rock i København i november, hvor de spillede for en udsolgt koncert.
Billetsalget til koncerten begynder mandag d. 14. februar kl. 10 på http://www.billetnet.dk