Nyhed

Jokeren får eget pladeselskab

Jokeren udgiver nu egne albums og spotter/udgiver nye hiphop/urban-talenter på Flamingo Records

Jokeren og Universal Music har i fællesskab etableret pladeselskabet Flamingo Records. Selskabet skal både udgive Jokerens egne album i fremtiden, men også de talenter, han spotter inden for hiphop/urban-scenen.

Selskabet Flamingo Records vil først og fremmest udgive hiphop, men også storbymusik generelt. Herunder Jokerens næste soloalbum og formodentlig endnu en cd i år.

I følge pressemeddelelsen fra Universal vil Jokeren (Jesper Dahl) satse på selvstændige kunstnere.
"Vi vil ikke konstruere kunstnere og lege dukkeførere," skriver han.
"Og der skal være substans både i tekst og musik."


Dermed kan Jokeren med sit grundige kendskab til hiphop-scenen være med til at støtte nye potentielle kunstnere.


Jokerens nye pladeselskab


ANNONCE