Efter ødelæggelserne i Thailand har Beach Boys legenden intet hørt fra bandmedlem
I disse dage har Brian Wilson intet at smile af. Han savner nemlig stadig en af sine musikalske kollegaer efter katastrofen i sydøst Asien Det drejer sig om cellisten Markus Sandlund, som var på ferie med sin kæreste i Thailand, da paradiset med ét blev forvandlet til helvede på jorden.
Kæresten Sofi er i god behold, men der er stadig ingen spor af Markus Sandlund, som bl.a. medvirkede på Brian Wilsons længe ventede album ”Smile”, der udkom i efteråret.
På nme.com opfordrer Brian Wilson læserne til at bede en bøn for Markus Sandlund og alle de andre forsvundne personer, ligesom han opfordrer til at sende oplysninger til [email protected], hvis man har kendskab til, hvor Markus Sandlund eventuelt kan befinde sig.