Nyhed

VIDEO: Danske LineMarianne hylder Beach Boys – og vækker minder om ung Annisette

GAFFA.dk – alt om musik

Forløber for debutalbum, der udkommer 25. februar

Den danske sanger og sangskriver LineMarianne er aktuel med singlen og videoen "Rain Hammers On", som er en hyldest til Beach Boys-klassikeren "Good Vibrations" – og samtidig vækker minder om en ung Annisette fra Savage Rose. LineMarianne er da også inspireret af 70'er-rocken, nyere navne som Nick Cave og Lana Del Rey og filminstruktører som Jean-Luc Godard og David Lynch. Se videoen og hør sangen nedenfor.

Sangen er skrevet i en nat, hvor søvnløsheden har overtaget, og det indre mørke virker lige så trøstesløst som regnens uophørlige hamren, fortæller LineMarianne i en pressemeddelelse og fortsætter:


”Det var sådan en nat, hvor man har svært ved at tro på, det nogensinde bliver lyst igen. Natten virkede endeløs og mørket som en afgrund, jeg ikke kunne komme ud af. Hvor man virkelig skal minde sig selv om minderne om lyset og det gode. Musik rammer en forskelligt til forskellige tider. Den nat var det Beach Boys’ Good Vibrations, der mindede mig om lyset”.

Sidste år udgav LineMarianne singlerne "To the Beach" og "Oblivion", som har fået airplay på både P4 og P5. Hun har turneret med Tue West, både som support og pianist i hans band, ligesom hun selv har stået på plakaten til blandt andet Nashville Nights International Songwriters Festival i Odense.

Hendes debutalbum When the Dawn udkommer 25. februar.


LÆS OGSÅ: GUIDE: 10 danske album, du skal glæde dig til i 2022

Se videoen til "Rain Hammers On":


 

ANNONCE