Københavnerprisen tilbageskuende og selvsmagende
Foto: Kristoffer Amlani Ulbak
D-A-D var trækplastret, der skulle fylde Store Vega ved den årlige festaften af og for københavnere. Men det lykkedes ikke, selv om det var første gang i karrieren, at D-A-D skulle spille i Vega. Og egentlig en enestående mulighed for at høre arenarockerne på et så forholdsvis lille sted. Men måske holdt billetprisen på 320 kroner mange potentielle gæster hjemme foran håndboldfiaskoen på tv, eller også havde folk gennemskuet, hvor inderligt ligegyldig uddelingen af københavnerpriserne er.
Casper Christensen anstrengte sig som vært med mere eller mindre vellykkede svinere mod alt og alle. Indimellem gik han dejligt over stregen for politisk korrekthed, men langsomt fes gassen ud af komikeren, der kæmpede med en halvtom sal, hvor der var masser af plads foran det strategisk glimrende sted at stå – foran mikserpulten.
Der kunne velsagtens lukkes op mod 500 flere ind, og stemningen var endvidere præget af ligegyldighed overfor, hvem der efter komiteens selvsmagende, selvhøjtidelige og selvpromoverende nomineringer nu blev kåret som årets butik, restaurant, begivenhed, Århus-fænomen osv.
Sidstnævnte blev som en gammel, opbrugt joke vundet af politiet, mens det er rystende at forestille sig, at Crunchy Frog skulle være det bedste, der er sket i københavnske musik i 2004. Det var de måske for fem år siden, men nu har de altså ti år på bagen som et efterhånden veletableret pladeselskab. Og at genoplivningen af den, efter københavnsk standard, legendariske Coma Club til en enkeltstående fest skulle være årets klubbegivenhed, tegner et skræmmende billede af klubscenen i København. Og så slemt står det jo ikke til. Faktisk tværtimod. Og at MC’s Fight Night skulle være årets københavnerbegivenhed, er jo en joke. Uanset hvor skægt det er.
Læs anmeldelsen af koncerterne ved Københavnerprisen
