Nyhed

McFadden headliner Den Lille Fede

Programmet til årets Nibe Festival er nu helt på plads

Brian McFadden bliver hovednavnet på årets Nibe Festival, det ligger nu fast, efter at festivalen har offentliggjort de sidste navne.

McFadden brød i 2004 med superboybandet Westlife, og han har siden formået at bevise, at han kan stå på egne poprock-ben med udgivelsen af debutalbummet ”The Irish Son”. med hitsinglerne ”Real To Me” og ”The Irish Son”.

Færøske Høgni Lisberg udgør en anden interessant om end noget mere ukendt tilføjelse til programmet. Høgni, der tidligere har været trommeslager i bandet Clickhaze, betragtes som en af Færøernes mest lovende singer-songwriters med en stil, der peger i retning af en vis Jeff Buckley. Debutalbummet, ”Most Beautiful Things” (som GAFFA.dk dog var lidt forbeholden overfor), udkom i 2003, og en efterfølger skulle være undervejs.


Desuden er programmet også blevet krydret med endnu et par danske navne i form af Safri Duo, Outlandish og Zididada.

Nibe Festivalen afvikles fra den 29. juni til den 2. juli.



Se festivalens hjemmeside her!

ANNONCE