Nyhed

Stevie Wonder udgiver nyt album

Den aldrende wonderboys seneste påfund er på gaden d. 2. maj

Stevie Wonder har været aktiv inden for musikbranchen i over en menneskealder, og hans evne til konstant at bevare en relevans i sin musik har placeret ham som et af i de mest bemærkelsesværdige ikoner i branchen. Og nu er Wonder så klar med endnu et album med nye kreationer fra sit visionære mørke.

Albummet kommer på gaden d. 2. maj, men allerede tidligt i marts vil førstesinglen "So What The Fuss" blive sendt ud til radiostationerne.

Albummet har fået titlen "A Time To Love", hvilket ifølge Wonder skal forstås som et statement i sig selv.

"Der har været en tid til krig, en tid at indespærre, en tid til at gøre fortræd og en tid til at bryde sammen. Mere end nogensinde før har vi brug for en tid til at elske," udtaler Wonder.

Wonder har igennem sin glorværdige karriere vundet ikke mindre end 22 Grammys, lavet mere end 25 nr. 1-hits og solgt over 70 millioner eksemplarer, så der er noget at leve op til.

ANNONCE