Nyhed

Falch i studiet med Binzer bag pulten

Michael Falch undervejs med nyt album, som samtidig bliver Jacob Binzers producerdebut

Det er efterhånden et godt stykke over fire år siden, at Michael Falch udgav sit sidste album ”Lykkelig Undervejs”. Efter denne udgivelse trak han sig ud af mediernes rampelys og påbegyndte en såkaldt pause på ubestemt tid. Men nu har Falch altså fundet gnisten igen og er gået i studiet for at indspille 13 nye sange.

Med sig i studiet har Falch taget D-A-D-guitaristen Jabob Binzer, som efter et utal af ophold i diverse studier for første gang skal prøve kræfter med rollen som producer.

Falch og Binzer arbejdede i foråret sammen omkring støttesinglen ”Sommerens Hjerte”, der blev indspillet til fordel for Red Barnet. Og her fandt de to ind i et godt samarbejde, hvilket førte til idéen om, at Binzer skulle få sin debut som producer ved indspilningen af Falchs nye album.


Indspilningerne skulle på nuværende tidspunkt være godt undervejs, og albummet forventes klar til udgivelse i marts.

Falchs hjemmeside


ANNONCE