Nyhed

Jessica Simpson skal skilles

Simpson skal efter tre års ægteskab skilles fra Nick Lachey

Rygterne har længe svirret om, at ægteskabet mellem de to sangere og mediedarlings Jessica Simpson og Nick Lachey var ved at falde fra hinanden, men indtil nu har de to benægtet alle rygter.

Nu har de to imidlertid udsendt en fælles udtalelse til det amerikanske magasin US Weekly, hvori de bekræfter, at de skal skilles.

”Efter tre års ægteskab og grundig overvejelse og eftertanke har vi besluttet at gå hver vores vej,” lyder det i udtalelsen. ”Dette er den fælles beslutning fra to folk med en enorm respekt og beundring for hinanden. Vi håber, I vil respektere vores privatliv i denne svære tid.”


Simpson og Lachey blev gift i efteråret 2002. Deres stjernestatus nåede nye astronomiske højder, da de besluttede at dele deres samliv med hele verden i realityprogrammet ”Newlyweds”, der hittede voldsomt på MTV.

Specielt Simpson har formået at udnytte sin nyslåede verdensberømmelse til at skabe fornyet interesse om sin musik, og derudover har hun også taget de første spæde skridt mod en karriere i Hollywood.


Simpsons hjemmeside

ANNONCE