Nyhed

Jessica Simpson kunne ikke klare 9 to 5

Simpson skulle bruge to "takes" for at gennemføre "9 to 5" foran selveste Dolly Parton

Pinlighederne vil ingen ende tage for Jessica Simpson, som ved en stor tribute-koncert skulle opføre sin version af klassikeren "9 to 5" foran et publikum, der blandt andet talte ophavskvinden Dolly Parton og George Bush.

Ifølge øjenvidner var Simpsons første forsøg på at gennemføre sangen noget værre rod, hun glemte teksten og var tæt på gråd, da sangen endelig sluttede. I et forsøg på at redde situationen havde Simpson kigget op mod den balkon, hvor Dolly Parton sad og sagt:

"Dolly, you make me so nervous, I can't even sing the words right", hvorefter hun forlod scenen til spredte bifald.


Heldigvis for Simpson blev showet ikke sendt live, hvilket betød, at hun kunne forsøge sig endnu en gang efter showet var slut. Denne gang havde Simpson "cue cards" med for at kunne huske teksten.
Når det hele skal vises på tv, bliver det derfor en sammenklippet version med "det bedste" fra de to optrædener.

Diverse forklaringer på sangerindens elendige optræden er efterfølgende kommet frem. Nogle fastslår, at hun blot var nervøs, andre antyder, at hun blev distraheret, fordi hendes stropløse kjole var ved at glide ned. Den mest nærliggende forklaringer er nok, at Simpson ikke havde øvet sig nok. Måske skulle hun helt afholde sig fra at "øve" sig på andres sange i fremtiden.


ANNONCE