Robert Daltry og Pete Townshend vil være talerør for deres generation – igen
Som tidligere omtalt her på siden, så rumsterer de to tilbageværende medlemmer af legendariske The Who, Roger Daltrey og Pete Townshend (billedet) med planen om at udgive et nyt album. Det vil i så tilfælde være deres første siden 1982.
Allerede for et år siden forlød det fra de to, at nyt materiale var under udvikling og snart kunne forventes udgivet, og selv om Daltry nu er mere tilbageholdende med sine forudsigelser, lyder det dog som om, d’herrer mener det alvorligt.
”Pete og jeg har arbejdet i studiet, og vi vil udgive det, hvis vi føler, det er værdigt. Man vil jo have, det skal være relevant,” udtaler han til New York Daily News.
Daltry udtrykker på bandets vegne også et ønske om at være et talerør for deres generations problemer.
"Townshend er én af de få virkeligt gode tekstforfattere i rock ’n’ roll, og man ønsker ikke bare at hive det med ind i alderdommen. Det har altid frustreret mig – rock ’n’ roll og dens konstateringer om ungdommen. Alderdommen har sine egne problemer, og det ville være fantastisk, hvis Townshend oversatte disse ord til musik,” udtaler han





