Nyhed

Guld til Kashmir på rekordtid

”No Balance Palace” rundede de 20.000 solgte eksemplarer efter blot få timer i handlen

Som mange af GAFFA.dk’s læsere vil vide, kom Kashmirs meget ventede nye album ”No Balance Palace” i dag på gaden, og ikke overraskende er salget af bandet femte album gået ganske forrygende.

”No Balance Palace” har allerede efter nogle få timer på hylderne i de danske pladebutikker rundet de 20.000 solgte eksemplarer, og Kashmir modtager således i sagens natur en guldplade, men mon ikke det kan blive til en hel del mere end det?

I forbindelse med udgivelsen af det nye album er der også i weekenden blevet holdt fernisering på en udstilling, som bærer samme titel som albummet. Udstillingen byder blandt andet på muligheden for et lyt på No Balance Palace, en ballon-installation af Mia Sloth Møller, Kashmirs dagbog fra studiet med billedreportage af Bjørn Bertheussen samt serigrafiske særtryk af Kasper Eistrup og Mads Tunebjerg


Udstillingen finder sted på Vognmagergade 9 i København og er åben til på fredag.

Kashmirs hjemmeside


ANNONCE