Chokrockeren planlægger at udgive egen duft- og kosmetikserie
Ikke nok med at de mange foruroligede forældre til teenagere rundt om i verden skal bekymre sig om, hvorvidt deres børn bliver påvirket i uheldig retning af den altid grotesk udseende chokrocker Marilyn Mansons musik. Nu skal de også til at være urolige for, om deres børn direkte begynder at se ud som og lugte som den famøse artist.
Manson går nemlig ifølge berlingske.dk med planer om at lave sin egen duftserie, som senere vil skulle efterfølges af en kosmetikserie.
Der er endnu ingen forlydender om, hvornår produkterne forventes at være klar til distribuering, så der skulle være tid for mødreforeningerne til at omgruppere sig og stille et beredskab parat.





