Nyhed

Kashmir klar med nye koncertdatoer

Den pladeaktuelle kvartet tager på Danmarksturné i november, og i marts lægger de blandt andet vejen forbi KB Hallen

Kashmir udsender den 10. oktober deres meget ventede femte album ”No Balance Palace”, og allerede nu er billetsalget til bandets koncerter i fuld gang. Således er flere koncerter allerede helt udsolgt, og der kun er kun få billetter tilbage til flere andre, så det er med at handle hurtigt, hvis man skal se dansk rocks flagskib live i denne omgang.

Når man ikke at få billet til november-koncerterne, er der nu også mulighed for at fange bandet til marts, hvor de spiller i hvert fald én stor koncert i KB Hallen i København. Koncerten finder sted den 24. marts, og billetsalget starter på mandag den 19. september på billetlugen.dk.

Koncerten i KB Hallen falder i forbindelse med en større Europaturné, som for øjeblikket er på tegnebrættet, og som vil løbe af stablen i februar og marts næste år.



ANNONCE