Nyhed

Ny retssag mod koncertarrangør

Rock On stævnet for over en halv million kroner af blandt andre Sort Sol

Efter et økonomisk kollaps er den tidligere ejer af bookingfirmaet Rock On stævnet i endnu en retssag. Musikeren Christian Brøns Petersen, bandet Sort Sol (billedet) og andre musikere kræver ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten mere end en halv million kroner i sagen, som indledes i Østre Landsret i dag.

Den sagsøgte er Niels Lindgreen, der var eneanpartshaver og direktør i Rock On. Selskabet gik konkurs, da den stort opsatte koncertturné Wigwam i 2002 måtte aflyses som følge af svigtende billetsalg.

Sidste sommer blev Lindgreen af Københavns Byret dømt til at betale i alt en million kroner for manglende honorarindtægter til Gnags-frontmanden Peter A. G. Nielsen, Love Shops forsanger, Jens Unmack, samt sangeren Marie Frank. Sagen blev dog anket af Lindgreen, og ankesagen kører stadig.


ANNONCE