Nyhed

Starsailor udgiver nyt album

”On The Outside” er på gaden den 17. oktober

Der er efterhånden lidt over to år siden, at Starsailor udgav deres andet album ”Silence Is Easy”, der ikke uventet havde svært ved at leve op til den store succes, som blev debutalbummet ”Love Is Here” til del. Men nu er det britiske band med de fængende melodier klar med et nyt skud på stammen i form af albummet ”On The Outside”, som kommer på gaden den 17. oktober.

Albummet blev optaget i L.A. i løbet af april og maj med Rob Schnapf som producer. Førstesingle bliver nummeret ”In The Crossfire”, som bliver udgivet to uger før albummet på den 3. oktober.

Forsanger James Walsh har over for nme.com forklaret, at der i denne ombæring er blevet lagt ekstra omhu i tekstskrivningen.


”Jeg var ved at få fat i det på det andet album,” forklarer Walsh. ”Denne gang ville jeg være sikker på, at der var en sammenhæng mellem alle numrene, og at albummet ud over at være fantastisk at lytte til også havde noget at sige.”


Se bandets hjemmeside her!

ANNONCE