Nyhed

Nada Surf til Danmark

Trioen gæster både København og Århus i juni

Der er egentlig en ganske sjov historie omkring bandet Nada Surfs karriere. Da de i 1996 udsendte albummet "High/Low", fik de øjeblikkeligt et kæmpehit med sangen "Popular". Men da de efterfølgende singler ikke gjorde det store væsen af sig, blev bandet hurtigt stemplet som et one-hit-wonder.

Under indspilningerne til pladen "Proximity Effect" blev de droppet af deres pladeselskab, og der skulle efterfølgende gå fire år, før de udgav pladen "Let Go" på det lille pladeselskab Barsuk (der dengang var hjem for bl.a. Death Cab for Cutie). Pladen fik til alles overraskelse rigtig flotte anmeldelser og var med til at etablere bandet som et indieband, der var mere end deres ene hit.

I 2005 udkom så pladen "The Weight Is A Gift", og den bringer nu bandet til Vega 26. juni og VoxHall 27. juni, hvor de sidst var i marts 2003.


Billetsalget til koncert i Vega er begyndt.

ANNONCE