Nyhed

eBay vil ikke sælge Diana-billetter

Net-auktionen sorterer alle annoncer vedrørende den udsolgte koncert fra

I går bragte GAFFA nyheden om Prinsesse Dianas hyldest-koncert, som blev udsolgt på kun 20 minutter. På det tidspunkt var der allerede begyndt at dukke billetter op på Ebay, hvor startbuddet var ca. 2500 kr stk.

I dag har Ebay imidlertid meddelt, at alle annoncer vedr. Diana-koncerten bliver taget ned hurtigst muligt. I en udtalelse siger en talsperson for Ebay, at "det er af respekt for Prinsesse Dianas minde", at de fjerner muligheden for at sælge de eftertragtede billetter til højestbydende.

Det stort anlagte show løber af stablen den 1. juli og tæller blandt andet optrædener fra Elton John og Duran Duran (billedet).


ANNONCE