GAFFA oplevede den legendariske singer-songwriter live og på tomandshånd i en dunkel kælder
Billeder: Michael Boe Laigaard, taget ved Rickie Lee Jones' koncert på Kolding Teater, juni 2006
Som vi tidligere har forskræppet på GAFFA.dk, udgiver den legendariske amerikanske singer-songwriter Rickie Lee Jones et nyt album 6. februar, ”Sermon On Exposition Boulevard”. I den forbindelse fik vores New York-korrespondent Johan Flyvbjerg forleden æren af at opleve sangerinden live i en lille dunkel kælder på Upper West Side – og interviewe hende bagefter.
Og Jones var i fin form, kan Flyvbjerg oplyse, selvom hun vanen tro havde fået en enkelt skarp eller to. Hun skulle dog lige op i omdrejninger, skriver Flyvbjerg:
”Hun snøvler nogle sætninger før hver sang, men virker til at have en halvhjertet indstilling til det hele. Hendes blik flyder rundt i lokalet gennem halvåbne øjne, og det virker, som om at hun få minutter, før hun gik på scenen, havde fået et skud rygmarvsbedøvelse til elefanter.”
Men så sker der noget:
”Ti minutter passerer, hvor det virker, som om hun enten varmer op eller prøver at tage sig sammen, indtil grevinden af Coolsville rejser sig fra bænken i hjørnet, går frem til mikrofonen på kanten af scenen, og boblen endelig brister. En solid levering af ”Nobody Knows My Name” følger.”
Det nye album er, måske en smule overraskende, religiøst inspireret, og det fik GAFFA til at stille Rickie Lee følgende spørgsmål:
Hvad betyder mest for dig: musik eller religion?
– Det er svært at sige, fordi jeg bruger musikken som en måde at tale til Gud på. Og begge dele er det højeste, man kan opnå. Musik er en højere kommunikationsform end skrevne ord, billeder eller lignende, og når man så synger om Gud, så er det svært at finde et højerestående emne, synes du ikke?
Læs en længere udgave af reportagen og interviewet ved at følge nedenstående link
