I forbindelse med udgivelsen af albummet Let’s Away” den 6. februar giver det dansk/svenske band fem koncerter rundt om i landet
Den 6. februar udgiver dansk/svenske Lampshade deres andet album ’Let’s Away’, og i forbindelse hermed kan indiepop’erne opleves live rundt om i landet.
Lampshade lægger fra land med en releasekoncert på Rust i København den 4. februar, hvor der efter sigende vil blive trakteret med traditionsrige svenske delikatesser såsom knäckebröd, Kalles Kaviar, köttboller og deslige. Koncerten indledes klokken 21.00, og billetter kan blandt andet købes via GAFFA Billet til 60 kroner plus gebyr, mens de i døren koster 80 kroner.
Udover Rust kan Lampshade også opleves den 17. februar på VoxHall i Århus, og derefter tager bandet på en rundtur til studenterhusene i hhv. København, Aalborg og Odense. Her vil de spille hhv. den 24., 25. og 26. februar.
Billetter til Århus-koncerten kan købes på http://www.voxhall.dk, til København på http://www.billetlugen.dk og til Aalborg og Odense på http://www.gaffabillet.dk





