Nyhed

Test Icicles opløst

Bandet opløst fire måneder efter at have udsendt debutalbum

Test Icicles var et blandt mange hypede engelske bands sidste år, men nu ser det ud, som om trioen har fået mere succes, end de kunne håndtere.

Englænderne udsendte deres debutalbum "For Screening Purposes Only" i hjemlandet i oktober, men nu har de ifølge NME meldt ud og sagt, at de vil gå i opløsning efter deres sidste koncerter i april.

Test Icicles har allerede aflyst en række koncerter, bl.a. deres optræden på Loppen 20. februar og hele deres kommende amerikanske turné. Den oprindelige begrundelse var, at bandets medlemmer var udmattede efter at have turneret meget i 2005 eksempelvis i USA med Art Brut. Men nu skulle det altså være officielt, at bandet ikke vil eksistere mere efter afslutningen på deres engelske turné i april.


ANNONCE