De svenske repræsentanter for 90’er-poppen har besluttet at genoplive bandet. Verdensturné er i vente.
Rygterne om en ganske bestemt gendannelse har svirret i de svenske medier i et stykke tid, og nu kan Svenska Dagbladet bekræfte, at Ulf Ekberg og de tre søskende Jonas, Malin og Jenny Berggren alias Ace Of Base er parate til et comeback.
Debutpladen "Happy Nation" bragede i 1993 gennem lydmuren – ikke bare i Skandinavien, men også på verdensplan og slog popbandet with a twists navn fast. Det var ska, eurodance og ABBA-eventyr i et, og fansene blev hurtigt mange, hvilket til dato har resulteret i 30 millioner solgte albums.
I første omgang bliver det ikke til en ny plade, men dog en hel verdensturné. Den officielle begrundelse kommer fra sangskriver Jonas ”Joker” Berggren i en udtalelse til Expressen: Nej, der er alt for mange folk, der skal blande sig og bestemme i sådan en proces. Det orker jeg ikke”.
Mon ikke lige bandet skal finde ud af, om de overhovedet kan sammen efter flere stille år, måske tjene nogle penge og så beslutte, om der skal flikkes endnu en hitplade sammen. Den slags comeback-forsøg er jo som bekendt behæftet med en vis risiko for latterliggørelse. Der er ikke andet at gøre for succes-svenskerne at spinne the ”Wheel Of Fortune” og se, om de har held i sprøjten.