Nyhed

Nyt Helmet-album på vej

Mandag den 17. juli bliver ”Monochrome” sendt på gaden

Helmets kommende udgivelse ”Monochrome” vil komme til at indeholde 11 sange, der efter sigende skulle være i samme ånd som deres første par album fra starten af 90’erne.

Dette rygte understøttes af det faktum, at bandet har haft Wharton Tiers til at hjælpe med at producere. Tiers var nemlig også manden bag knapperne på de to første album, ”Strap It On” og ”Meantime”, og forsanger og guitarist Page Hamilton siger, at Tiers blev hyret til dette album for at hjælpe med at vende tilbage til den originale, organiske Helmet-lyd fra de første plader.

”Monochrome” bliver det sjette studiealbum fra Helmets side, og bandet består i dag af guitarist Chris Traynor, bassist Jeremy Chatelain, trommeslager Mike Jost og så selvfølgelig Page Hamilton.


Helmets officielle hjemmeside

ANNONCE