Nyhed

Nik & Jay udsat for tyveri

Nik & Jays kommende single blev sammen med en masse dyrt elektronisk udstyr stjålet fra deres studie på Amager

Ukendte tyve brød ind i White Room Studiet i Njalsgade på Amager og fjernede for nylig elektronisk optage-udstyr til en værdi af 300.000 kroner, skriver Kig Ind. Lagret på en harddisk lå også den færdigt-miksede single ”Boing”, der skal være forløberen for Nexus-drengene Nik & Jays kommende album-udspil. Albummet er planlagt til udkomme i efteråret.

“Vi var ikke gået i gang med at mikse den nye cd endnu, så det er kun singlen, der er blevet stjålet”, siger Christian Backman, Nik & Jays A&R Manager (kunstnerisk ansvarlig, red.) til Kig Ind.

Også rapperen Niarn må se sig bestjålet. Tre-fire sange til hans kommende august-album lå også på computeren. Dog lover White Rooms ejer, at det ikke vil forsinke de planmæssige udgivelser. De må have taget back-ups. En gylden regel i disse elektrificerede tider.


ANNONCE