Nyhed

Ny live-cd + dvd på vej fra Madonna

Popdronningen udgiver ”I’m Going To Tell You A Secret” på cd + dvd 20. juni

Billetholdere til Madonnas første koncert på dansk jord – den 24. august i Horsens – får rig lejlighed til at varme op til begivenheden hen over sommeren. Den 20. juni udsender divaen ”I’m Going To Tell You A Secret” på cd + dvd, en intim skildring af hendes ”Re-Invention Tour”, der beskrives som en slags opfølger til ”In Bed With Madonna”.

Instruktør er svenske Jonas Åkerlund, der i halvfemserne markerede sig stærk med kultvideoer for Cardigans, Prodigy med flere og siden har instrueret mange af Madonnas musikvideoer. I øvrigt skulle dvd’en skulle ud over Åkerlunds dokumentar indeholde hidtil uudgivet bag kulisserne-optagelser, mens cd’en byder på 13 live-optagelser fra samme "Re-Invention Tour" og en demo-udgave af ”I Love New York”.

Skulle ønskerne gå på en mere specifik opvarmning til lige præcis dette års ”Confessions Tour” – som altså også bringer Madonna forbi lille Danmark – kan det også klares. De rare folk bag Madonna.com har netop lagt et "bag kulisserne på The Confessions Tour"-klip på sitet, hvor der er mulighed for at se divaen og hendes dansere indøve koreografien til ”Jump”. Så er det bare at køre kontorstolen tilbage og gøre klar til at danse med!


Confessions-klip til Windows Media Player

Confessions-klip til Quicktime


ANNONCE