Koncertbilletter til heavy-supergruppen med Phil Anselmo m.fl. 7. juni blev kastet i grams
7. juni gæster en veritabel heavy-supergruppe Vega, nemlig New Orleans-bandet Down. Og hvem er det nu lige, det er? Ja, historien er som følger:
Fem gutter fra New Orleans i fire forskellige bands – (Phil Anselmo, sang), Pepper Keenan fra Corrosion Of Conformity (guitar), Kirk Windstein (guitar) og Todd Strange (bas) fra Crowbar og Jimmy Brower (trommer) fra EyeHateGod – fandt sammen for længe siden og startede et lille sideprojekt, som de kaldte ”Down”. Og der skulle ikke gå ret længe, før de fem begyndte at vække stor interesse i undergrunden. Senere blev Todd Strange i øvrigt skiftet ud med Pantera-bassisten Rex Brown.
I dag har sideprojektet affødt to anmelderroste albums "Nola" og det seneste "II". Om "II" skrev GAFFAs heavyekspert Keld Rud blandt andet følgende: ”Down leverer tung metalrock, der har meget til fælles med metallens gudfædre Led Zeppelin og Black Sabbath. Giv dig selv tid til at dykke ned i denne 66 minutters sump af superheavy rock. Det vil du bestemt ikke fortryde,” siger Keld Rud og fremhæver blandt andet sangen ”New Orleans Is A Dying Whore”, der ”er så møgbeskidt og tung, at man øjeblikkeligt får ondt i skridtet”.
Billetsalget til koncerten er i gang via Billetlugen samt i landets Fona-butikker, men du kunne også se, om du var en af de heldige, der hver vandt to billetter til koncerten. Alt, du skulle gøre, var at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål. Og svaret er: 2002.
De heldige vindere, der har fået direkte besked, er som følger. Tillykke!
Kasper Jensen
2300 kbh s
Jette Reichelt
2500 Valby
Mikkel Merkelsen
2770 Kastrup





