Vind en rød Fender Stratocaster og støt en god sag
For at fejre, at Mark Knopfler og Emmylou Harris’ album ”All The Roadrunning” netop er gået guld i Danmark, har Mark Knopfler doneret sit varemærke – den røde Fender Stratocaster-guitar – til Dansk Røde Kors.
Ved at donere 50 kr. til Røde Kors har du mulighed for at vinde Knoflers guitar samt to billetter til Knopfler og Harris’ koncert i Forum i København lørdag den 27. maj. Præmien giver desuden adgang til at møde Mark Knopfler i egen person før koncerten. Han vil ved denne lejlighed signere guitaren personligt til vinderen.
For at deltage i konkurrencen skal du besvare følgende spørgsmål:
Hvad er fornavnet på Dire Straits' berømte guitarist?
Hvis du kender svaret, skal du sende det til Dansk Røde Kors sms-nummer 1231 med teksten ’drk [dit svar]’. Konkurrencen slutter torsdag den 25. maj. Det koster 50 kr. plus sms-takst at deltage og donationen går ubeskåret til Dansk Røde Kors’ katastrofefond.
Vinderen bliver trukket fredag den 26. maj om formiddagen. Det er en betingelse for at vinde konkurrencen, at du kan komme til Forum på koncertdagen.