Nyhed

Brian Wilson som action-figur

40-året for "Pet Sounds" fejres med dukke af bandlederen

På Beach Boys-manden Brian Wilsons officielle webside kan man nu købe en plastikversion af Wilson anno 1966. Actionfiguren (eller dukken, om man vil) er lavet af Mark London, der også stod bag coveret til pladen "Smile", og er tænkt som en hyldest til pladen "Pet Sounds", der har 40-års jubilæum i år.

Jubilæet fejres derudover af Wilson selv på hans nuværende turné, hvor han fremfører hele den legendariske plade med sit normale band og den originale Beach Boy Al Jardine.

På Wilsons webside skriver London om, hvor han lavede en action-figuren i stedet for en anden type figur: "Jeg ønskede, at den skulle være en smule mere respektful til denne særlige lejlighed. En stilfuld hyldest mere end et stykke fjollet legetøj".


Der findes naturligvis også en limited edition udgave af figuren, der er nummeret og har Brian Wilsons autograf på den medfølgende kasse. Så skulle man mangle en julegave til en rockfan, der har alt, så er dette måske ikke så tosset et bud.

Brian Wilsons webside


ANNONCE