Nyhed

Källing på vej med debutalbum

Københavnsk kvintet snart klar med "Sød Musik"

Mandag d. 29. januar 2007 sender Källing, i samarbejde med Playground Music, debutalbummet "Sød Musik" på gaden. Kæv Gliemann (bl.a. Dicte) har produceret.

Källing, der af GAFFA blev tippet til at blive store i 2006, har et umiskendeligt udtryk, hvor forsanger Tine Kjærs legende og sødmefyldte vokal står som det absolutte trademark.

I pressemeddelelsen beskrives universet på den nye plade som intet mindre end: "Et intermezzo af rå, skramlet lyd og lyriske vers, vævet sammen i et musikalsk, feminint lydtæppe med en god dosis dansk beatmusik – og et strejf Østberlin – på toppen."


Det dansksprogede band har arbejdet frem mod debuten i nogle år, og var bl.a. i finalen i Live Contest DK og Starfighters i 2005, og ugens band på MyMysic.dk samme år.

Källings hjemmeside
ANNONCE