Nyhed

Ny Babyshambles-dato klar

Koncerten afvikles på Train 25. november, og Anden flyttes til VoxHall

Hvorvidt Pete Doherty har fået ryddet op i sin lejlighed og fundet sit pas, eller om han har fået lavet et nyt, melder historien ikke noget om. Men faktum er, at den britiske ballademager igen er klar til at forlade sit hjemland, hvilket betyder han kan spille koncert på Train i Århus 25. november.

Billetter købt til den flyttede koncert kan naturligvis benyttes på den nye dato, men skulle man i stedet ønske at få dem refunderet, kan dette ske frem til 24. november. Og fik man aldrig købt en billet, så er der faktisk få ledige billetter tilbage via Billetnet.

Men det er jo lidt af et puslespil, når ting pludselig skal flyttes. Det betyder, at den planlagte koncert med Anden (med band) på Train, nu bliver flyttet fra Train til VoxHall, så den koncert fortsat afvikles 25. november.


Billetter købt til koncerten på Train, kan nu i stedet bruges på VoxHall. Og skulle man ikke have fået købt billet til koncerten med Anden, er der fortsat ledige billetter, der kan købes via Billetnet.

ANNONCE