Nyhed

Queen alletiders mest sælgende i Storbritannien

Med "Greatest Hits" fra 1981 topper Queen listen over de mest solgte album nogensinde.

Selskabet UK Charts Company, der holder snor i britiske hitlister, har regnet sig frem til, at det legendariske rockband Queens "Greatest Hits" fra 1981 er det album, der er solgt flest af igennem tiderne i Storbritannien.

Albummet, der bl.a. indeholder klassikere som "Bohemian Rhapsody" og "We Will Rock You", er indtil nu solgt i 5,4 millioner eksemplarer.

"Denne hitliste er lavet på baggrund af faktiske salgstal over de sidste 50 år. Det er første gang, at alle tiders bedst sælgende album i Storbritannien offentliggøres", sagde en talsmand for selskabet torsdag, da listen over de 100 mest solgte album kom for dagen.


Måske noget overraskende er der ikke blevet plads til Rolling Stones på listen, mens plader fra Bob Dylan, Sting og David Bowie er heller ikke figurerer.

Til gengæld ligger The Beatles nummer to med "Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band", og Oasis indtager tredjepladsen med "(What's The Story) Morning Glory?".


Den komplette Top-100
ANNONCE