Nyhed

Yes-boks på vej

Der er en femdobbelt boks på vej fra progrockerne

Den britiske progrock-gruppe Yes har udsendt plader siden 1969 og turnerer fortsat flittigt. Deres store bagkatalog er blevet genudgivet flere gange i forskellige formater, men da fokus primært har været på bandets tidlige år, er tiden nu kommet til at genudsende nogle af de nyere plader.

Derfor udsender bandet nu en femdobbelt boks, hvor pladerne "Talk", Open Your Eyes", "The Ladder" og "Magnification" er inkluderet i deres helhed.

Det spændende ved udgivelsen er dog den femte skive, der indeholder en liveoptagelse, som ikke tidligere har været tilgængelige. Det drejer sig om en koncert fra 2003, hvor bandet spillede på Montreux Jazz Festival, og optagelsen indeholder følgende materiale:


1) Siberian Khatru
2) Magnification
3) Don’t Kill The Whale
4) In The Presence Of (inklusiv sektionerne “Deeper”, “Death Of Ego”, “True Beginner” og “Turn Around And Remember”)
5) We Have Heaven
6) South Side Of The Sky
7) And You And I (inklusiv sektionerne “Cord Of Life”, “Eclipse”, “The Preacher And The Teacher” og “Apocalypse”)
8) Awaken
9) I’ve Seen All Good People (inklusiv sektionerne “Your Move” og “All Good People”)

ANNONCE