Nyhed

Nirvana-guf nu på dvd

Live! Tonight! Sold Out! Legendarisk Nirvana-dokumentar endelig på dvd

Oprindeligt blev ideén til dokumentaren ”Live! Tonight! Sold Out!” faktisk udtænkt af Kurt Cobain i egen høje suicidale person. Filmen handler om Nirvanas vej fra lille snoldet tre-mands-orkester bosat i USA's nordvestlige hjørne til verdensomspændende musikalsk kanonisering.

Ved at kombinere materiale fra grunge-legendernes ’91-’92 Nevermind-tour, tv-optrædener og kommentarer fra bandets medlemmer, blev "Live! Tonight! Sold Out!"-dokumentaren hurtigt den hellige gral for alle Nirvana-fans. Nu foreligger den så på dvd for første gang. Kasserne med dvd'erne bliver den 6. november åbnet og skiverne sat på hylderne i en pladeforretning lige om hjørnet.

For første gang kan man så se "Live! Tonight! Sold Out!" i en udgave, hvor farverne er blevet restaureret og lyden digitalt ”re-mastered”. Du kan opleve knasende sprøde live-udgaver af numre som "Smells Like Teen Spirit", "Lithium," "Breed," "Drain You" and "Aneurysm". Derudover er der masser af interview-materiale, sammensat og afleveret, helt ligesom Kong Cobain ønskede det.


Som en lille ekstra bonus har Universal, der har rettighederne til materialet, ikke kunnet dy sig for at tilføje en lille smule glasur til denne Nirvana himmerigs-mundfuld: hidtil uudgivne optagelser fra flere optrædener i Amsterdam.



Nirvanaclub.com

ANNONCE