Nordmanden udsender "Science" 25. september og gæster Danmark i november
Thomas Dybdahl udsendte i april sin "Oktober-Trilogi", der afrundede det musikalske projekt, han har arbejdet på sin begyndelsen af sin karriere.
Men det var han klar til at på begynde et nyt kapitel i sin karriere, og første skridt bliver taget, når han 25. september udsender pladen "Science".
Dette er naturligvis godt nyt for fans af den norske sangskriver, men der er også interessant nyt for de designinteresserede. Det er nemlig to verdensberømte franskmænd - fotografen Jean-Baptiste Mondino og designerguruen Philip Starck - der har designet coveret til den kommende plade, efter at Starck selv havde kontaktet Dybdahl om et samarbejde.
Forhåbentlig kan dette interessante samarbejde give lidt opmærksomhed til Dybdahl rundt om i verden. Pladen udkommer nemlig ikke kun i Norge og Danmark, men også i Frankrig, Holland, Belgien, Tyskland, USA og Canada.
Den populære nordmand følger desuden udgivelsen op med en række danske koncertdatoer:
2. november - Århus
3. november - Odense
4. november - København
5. november - Aalborg