Nyhed

Niels Skousen på tour

Den anmelderroste "Daddy Longleg"-skive skal nu præsenteres live

Når Niels Skousen skal på tour med noderne til et årets mest roste danske albums i bagagen, er der fra den gamle og garvede singer-songwriter lagt op til en spændende præsentation af hans anmelderroste ”Daddy Longleg”.

Pladen fik mange anmeldere til nærmest at dåne. Nedenstående er et lille udpluk:

Information: ”Bjergtaget, bedåret og berørt. Tak for så præcist, elegant og stærkt at sætte ord og melodi på det uudsigelige. Det er simpelt hen sjælerystende. Og stor stor kunst. Og sådan kunne jeg blive ved…”


Her på GAFFA fik "Daddy Longleg" fem ud seks mulige stjerner: ”Det drysser af skønhed i afmålte doser på årets smukkeste danske album”

Urban, ligeledes fem ud af seks stjerner: ”Endelig en dansk rockplade, der tager sig selv alvorligt – og lykkes med det... Niels Skousens virkelighedsnære poesi byder op til dans af en smukt afstemt musikalsk iscenesættelse med milde tangenter og gyldne strenge”

Bandet som den gode hr, Skousen tager af sted med, er lidt af et all-star band: Nikolaj Nørlund: Guitar, Gert Smedegaard: Trommer, Jonas Struck: Guitar, Lennart Ginman: Bas


DK-tour:
Onsdag 20. september, København, Pumpehuset
Torsdag 21. september, Køge, Bygningen
Fredag 22. september, Rødovre, Viften
Lørdag 23. september, Frederiksværk, Gjertshuset
Onsdag 27. september, Aarhus, Musikhuset, Lille sal
Torsdag 28. september, Kolding , Godset
Fredag 29. september, Silkeborg, Rampelys
Lørdag 30. september, Odense, Dexter

ANNONCE