Nyhed

Gasolin' på DR i påsken

Anders Østergaards film "Gasolin'" og teaterkoncerten af samme navn får tv-premiere på DR1 i påsken

Anders Østergaards dokumentarfilm om Gasolin', "Gasolin'", der trak fulde huse i landets biografer sidste år, kan nu opleves hjemme i stuen, når DR1 viser filmen over to aftener, henholdsvist den 4. og 5. april kl.20. Filmen er den mest sete dokumentarfilm i danske biografer nogensinde.

Derudover sender licens-kanalen teaterkoncerten "Gasolin'", instrueret af Nikolaj Cederholm og Kåre Bjerkø, der fik premiere på Dr.Dante i 1994, men nu 12 år efter har fået repremiere på Østre Gasværk, som til dato spillet 116 gange siden relanceringen i oktober.

Det er således den opdaterede version af forestillingen, der bliver vist på DR i påsken, hvor flere kendte skuespillere et at finde på rollelisten, blandt andre Troels Lyby, Mark Linn, Jimmy Jørgensen og Lotte Andersen.


Så imens vi højtideligholder, at en fyr ved navn Jesus blev korsfæstet og døde for vore synder for cirka 2000 år siden, kan vi nyde synet og lyden af de fire "Gassere", der er i dag er hippe som aldrig før.


Programmet:

Onsdag 4. april, kl. 20.00: Anders Østergaards dokumentarfilm om Gasolin’, del 1.


Torsdag 5. april, kl. 20.00: Anders Østergaards dokumentarfilm om Gasolin’, del 2.

Søndag 8. april, kl. 22.30: Teaterkoncerten ’Gasolin’ fra Østre Gasværk

ANNONCE