Nyhed

Vandt du Arctic Monkeys?

Det måske mest ventede album netop nu kunne blive dit – med T-shirt og stickers oveni

Billede: Søren Solkær Starbird

23. april udkom de unge Sheffield-lømler Arctic Monkeys’ andet album “Favorite Worst Nightmare”. Et mildt sagt med spænding ventet album, og det kunne du søreme vinde her, sammen med en fed Arctic Monkeys-T-shirt og stickers. Konkurrencen kommer nedenfor, men først lige lidt mere om Arctic Monkeys, hvis du stadig skulle være i tvivl om, hvem de er:

Med sidste års debut ”Whatever People Say I Am, That's What I'm Not” opnåede Arctic Monkeys at blive de hurtigst sælgende debutanter i England. Og også i mange, mange andre lande, også herhjemme, blev Arctic Monkeys en kæmpesucces næsten fra den ene dag til den anden med deres sprudlende, dansable, melodiske, skæve og herligt flabede guitarrock, der trækker på alt godt fra de sidste 20-30-40 års engelske musikhistorie. Musikpriserne er også regnet ned over Arctic Monkeys ude og hjemme. Således modtog de i England blandt andet den prestigefyldte Mercury Music Prize, og herhjemme modtog de eksempelvis den læserkårede GAFFA-Prisen som årets nye udenlandske navn og årets udenlandske album, mens GAFFAs skribenter også var enige med læserne i, at gruppen havde lavet sidste års bedste udenlandske album.


Nu er de så klar med “den svære toer”, kun 15 måneder efter debuten, på trods af en hektisk turnévirksomhed mellem de to plader. En turnévirksomhed, der blandt andet sendte dem til sidste års Roskilde Festival og til Store Vega i marts i år, hvor Arctic Monkeys begge gange var i topform, selvom Arctic Monkeys’ ekstremt høje aktivitetsniveau sidste sommer blev for meget for bassisten Andy Nicholson, der undervejs måtte kaste håndklædet i ringen og forlade bandet. Han er nu erstattet af Nick O’Malley. Og gruppen vender tilbage til Roskilde Festival også i år.

”Favorite Worst Nightmare” udkom som nævnt 23. april, og albummet har været omgærdet af et omfattende hemmelighedskræmmeri, så det var de færreste, der havde fået lov at høre det før udgivelsen. GAFFA fik dog eksklusivt lov at anmelde det lidt på forhånd i vores aktuelle aprilnummer, hvor vi også har et stort interview med bandet. Og anmelder Thomas Borre er begejstret og giver det nye album 5 ud af 6 stjerner – i øvrigt det samme, som debuten fik. Borre skriver blandt andet: ”Tempo og energi er stadig en central del af bandets signatur, men der er kommet flere nuancer og variation i både sangskrivning, tekstforfatning og produktion.” Og det lyder jo lovende!

Og så konkurrenceteksten:
Som sagt kunne du vinde ”Favorite Worst Nightmare” sammen med en fed Arctic Monkeys-T-shirt og Arctic Monkeys-stickers. Alt, du skal gøre for at vinde, er at svare på nedenstående spørgsmål. Og svaret er: Han er dj og laver musik på egen hånd.


De heldige vindere, der modtager præmierne en af de nærmeste dage, er som følger. Tillykke!

Lena Lykke Borg
8381 Tilst

Søren Hvelplund
2500 Valby

Marie Bøgh
5210 Odense NV

Jonas Hugo Stavad
2200 København N

Karen Johansen
9800 Hjørring


Arctic Monkeys' hjemmeside

ANNONCE