Sangen "Timebomb" kan købes online fra på mandag
I 80'erne var det helt normalt, at kunstnere udsendte individuelle singler imellem deres udgivelser, når de syntes de havde et track, de ville ud med, men ikke nødvendigvis lægge på et album.
Det sker ikke så ofte længere, men i næste uge udsender Beck singlen "Timebomb", der er et nyt nummer og altså ikke inkluderet på "The Information"-albummet fra 2006.
Der er desuden heller ingen indikation af, at Beck skulle være i gang med et nyt album, så det er altså et helt ensomt og alene track, der ryger i handlen på mandag.
Beck får hjælp af Brian LeBarton, der også medvirkede på "The Information", på sangen, og ifølge Pitchfork skulle der dukke en masse gæster op på baggrundsvokaler.
"Timebomb" kan købes online fra på mandag