Nyhed

Interessant Joy Division-soundtrack på vej

The Killers, New Order og mange andre deltager på soundtracket til filmen "Control"

Fotografen Anton Corbijns instruktørdebut "Control" om bandet Joy Division har været vist på en række filmfestivaler i løbet af sommeren.

Nu foreligger der en trackliste for sangene på det kommende soundtrack, og ikke overraskende er sange som "Love Will Tear Us Apart" og "Transmission" inkluderet, hvor sidstnævnte dog kommer i en version indspillet af filmens skuespillere.

Derudover medvirker bands som Roxy Music, The Velvet Underground, Buzzcocks, Sex Pistols og Kraftwerk side om side med David Bowie og Iggy Pop.


Hvor disse navne alle leverer klassiske tracks, så bidrager både The Killers og New Order med nyt materiale. New Order har indspillet tre instrumentale sange til soundtracket, og The Killers har indspillet deres version af Joy Division-sangen "Shadowplay", som de har spillet live på det seneste.

Den fulde trackliste ser således ud:

New Order - ”Exit”
The Velvet Underground - ”What Goes On”
The Killers - ”Shadowplay”
Buzzcocks - ”Boredom” (Live)
Joy Division - ”Dead Souls”
Supersister - ”She Was Naked”
Iggy Pop - ”Sister Midnight”
Joy Division - ”Love Will Tear Us Apart”
Sex Pistols - ”Problems” (Live)
New Order - ”Hypnosis”
David Bowie - ”Drive-In Saturday”
John Cooper Clarke - ”Evidently Chickentown”
Roxy Music - ”2HB”
Joy Division - ”Transmission” (Cast Version)
Kraftwerk - ”Autobahn”
Joy Division - ”Atmosphere”
David Bowie - ”Warszawa”
New Order - ”Get Out”


Der er endnu ingen dansk premieredato, men det ser ud til, at filmen begynder at dukke op i biografer rundt om i verden fra 12. september, så man kunne jo håbe, at den også snart ville dukke op her.

ANNONCE