Nyhed

Klassiske Lennon-optagelser kommer på dvd

En ny dvd samler optagelser fra indspilningerne af "Give Peace A Chance"

John Lennon og Yoko Ono indspillede sammen med Tommy Smothers 1. juni 1969 i suite 1742 på Queen Elizabeth-hotellet i Montreal sangen "Give Peace A Chance" på den sidste dag af deres syv dages Bed-In-event.

Indspilningen skete foran folk som Timothy Leary, Petula Clark og Allen Ginsberg, og begivenheden blev fanget på film af både Canadian Broadcasting Corporation og Jhn og Yoko selv.

Det er de optagelser samt meget mere, der nu er blevet samlet på dvd-udgivelsen "Give Peace A Chance", der udgives senere på måneden.


Ud over optagelser fra selve indspilningen indeholder den kommende dvd også ikke tidligere sete interviews med folk, der var til stede samt et nyt interview med Yoko Ono.

Derudover er der inkluderet optagelser fra en pressekonference med Lennon og Ono samt en optagelse af sangerinden Petula Clarks besøg under den famøse Bed-In.

"Give Peace A Song" udsendes 27. august.


ANNONCE